Nørresundby Bank
Søg
pil
pil
www.nrsbank.dk > Privat > Bolig > Låneomlægning
venstrekant.gif
Bliv Kunde

Låneomlægning


Det er de færreste boligejere, der beholder sit kreditforeningslån uændret i hele dets  løbetid, som ofte er på 30 år. I gennemsnit lever et kreditforeningslån kun ca. 5 år. Der er nemlig mange situationer i ens liv, der kan gøre det relevant at overveje en ændring.

Der kan være tale om ændringer i de private forhold såsom ændrede indtægtsforhold (nyt job eller pension), skilsmisse, dødsfald eller familieforøgelse mv. Det kan også skyldes ændringer i det generelle renteniveau i samfundet – herunder i renterne på kreditforeningsobligationer.

Fastforrentet kreditforeningslån

Hvis renten falder til under din nuværende lånerente, er der mulighed for at omlægge dit lån til lavere rente, så du derved opnår en lavere ydelse og kan få flere penge til dig selv.

Hvis renten stiger, er der mulighed for at omlægge dit lån til et nyt lån med højere rente og derved skære noget af restgælden.

Som en tommelfingerregel skal der være en forskel på mindst 2 procentpoint på det nye og det gamle lån og en restgæld på minimum 500.000 kr., før det kan betale sig at lægge lånet om som følge af de generelle renteudsving.

Variabelt forrentet kreditforeningslån

Hvis renten falder, bliver din lånerente – og dermed din husleje – blot mindre og mindre. På et tidspunkt er renten måske faldet så meget, at det er værd at regne på konsekvenserne af at lægge lånet om til et fastforrentet lån. Renten vil i så fald være højere end på det variabelt forrentede lån, men til gengæld vil den være kendt i resten af lånets løbetid.

Hvis renten stiger, bliver din husleje højere. På et tidspunkt måske endda så høj, at det besværer din privatøkonomi. I sådan et tilfælde kan du blive tvunget til at ændre på dit lån, men et tvungent låneskifte er ofte dyrere i form af højere rente og evt. kursfald end, hvis det sker frivilligt og i god tid.

Kontakt til banken


Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi får talt om din risikoprofil og eventuelt lavet en beregning til dig. Det er uforpligtigende, og koster dig ikke en krone.

Få mere at vide om bolig

hoejrekant-udvendig.gif
Nørresundby Bank  |  Torvet 4  |  9400 Nørresundby  |  tel 98 70 33 33  |  post@nrsbank.dk
Jul i banken