Nørresundby Bank samarbejder med en række investeringsforeninger. Det betyder, at du kan få råd og vejledning om en bred vifte af nøje udvalgte foreninger.
Når du vælger at investere i fællesskab med andre via en investeringsforening, får du en række fordele, som kan være svære at opnå som individuel investor.
Først og fremmest opnår du en stor risikospredning, da de enkelte foreninger investerer i 20, 50 eller måske over 100 forskellige aktier eller obligationer. Du bliver dermed langt mindre følsom overfor udviklingen i de enkelte selskaber eller brancher.
I Danmark er der mere end 500 noterede investeringsforeninger og du har således rigtig mange valgmuligheder, hvad enten du ønsker at investere i de nye økonomier, miljø- og klimaaktier eller blot ønsker en solid placering i en bred aktieportefølje. Uanset om du vælger en traditionel forening eller en af de mere eksotiske, så er det lige så nemt som at købe en hvilken som helst anden aktie eller obligation.
Foreningernes formue bliver løbende plejet og overvåget af professionelle porteføljeforvaltere. Som medejer af investeringsforeningen får du en god og nøjagtig information om, hvordan dine penge er investeret og hvorledes din investering udvikler sig.
De danske investeringsforeninger er kontrolleret af Finanstilsynet og er både underlagt selvstændig dansk lovgivning og EU-direktiver.